Distancer og transport

Distancer og transport

Ruten er 56 km og henvender sig både til den garvede ultraløber, som vil løbe turen alene, samt firma- eller vennehold som vil dele ruten op. Som hold kan man stille op med 2-12 deltagere, og det er op til holdet selv, hvor der skal skiftes. Der er dog 12 depoter langs ruten foruden startområdet, hvoraf tre af disse er særdeles oplagte som skiftestationer med toiletfaciliteter.

Det er desuden muligt at prøve kræfter med marathon. Her går starten kl. 11.30 fra Restaurant Landgangen, Oxendalen, Mariager, og ruten er derfra den samme som 56 km ruten med mål i Hobro.

Transporten står man selv for, og det vil derfor være oplagt at koordinere det på holdet i god tid inden løbet, så der evt. er en bil ved hvert skifte – eller måske bare en bil efter første skifte. Afhængigt af holdets størrelse, naturligvis. Derudover er der gode busforbindelser i mellem de større byer ved fjorden, som kan ses her.