Information
Mariagerfjord Rundt starter på havnen i Hobro ved Det Røde Pakhus – herefter går turen sydom fjorden til Hadsund og retur til Hobro nord om fjorden. Underlaget er primært asfalt, men der er også lange partier med grus- og skovveje. Turen på 56 kilometer kan løbes som single-løber eller man kan lave et hold på op til 12 mand eller flere deltagere – du styrer selv den løbende udskiftning. Turen omkring Mariager Fjord er en oplagt mulighed for både den garvede ultraløber og de knap så rutinerede løbere. Perfekt begivenhed til et firma-arrangement eller med venner og familie. Er du frisk på at prøve kræfter med marathon? – så er det også en mulighed – her går starten fra Restaurant Landgangen, Oxendalen, Mariager – start kl. 11.30. Løbet afvikles søndag den 24. september 2017 med samlet start kl. 10.00. DEPOTER: Der er depoter hele vejen rundt med passende mellemrum – her er små depoter med vand/saft og større depoter med chips, slik og andet godt. De store depoter er i Mariager, Hadsund, Stinesminde og Hobro. MULIGHED FOR FORPLEJNING EFTER LØBET: Der vil som noget nyt være mulighed for at bestille en lækker menu, som I kan nyde efter løbet sammen med de andre løbere. Menuen består af:
- 2 slags kød
- Flødekartofler
- Salat med brød
- Kun kr. 80,-/kuvert
Menuen skal forudbestilles senest d. 19/9 på mail danmarkssmukkestefjord@gmail.com og forudbetales på kontonr. 9336 1952277 HUSK at skrive navn og antal kuverter ved både bestilling og betaling. Bestilling er først gældende når betaling er modtaget. Deltagelse i Mariagerfjord Rundt sker på eget ansvar.